Ordliste om festivaler og ungdomsarbejde

Et sprog er én person, to sprog er to personer. Et gammelt tyrkisk ordsprog understreger vigtigheden af at tale mere end sit eget sprog for at nå ud til flere mennesker og for at interagere. Nå, det hedder ikke Festivalisch eller NGOnto, men hver sektor har sin egen jargon, forkortelser og akronymer. Det ville være bedst ikke at gå ud fra, at alle taler og forstår de ord, man bruger, på samme måde.

Hvis I skal lave et projekt sammen, er det bedst at kunne forstå hinanden. I ungdomsarbejdet findes formelle og uformelle læringsrum, og på festivaler fungerer byttehandler faktisk. Festivalarrangøren kan spørge NGO-repræsentanten: hvor mange hands vil I bruge? Hvis du er i tvivl, er denne ordliste det, du har brug for.

Vi har udarbejdet en liste over termer, der sandsynligvis vil dukke op under dit samarbejde. Det er bedst at gennemgå den og sikre, at I taler om det samme, når I taler sammen.

"At afmontere udstyr eller sceneopsætninger, enten mellem bands eller ved begivenhedens afslutning." (fra https://concertsavvy.com/music-industry-slang/). På festivaler gælder dette begreb ikke kun for sceneudstyr, men for alle konstruktioner, der blev sat op og bygget for at skabe begivenheden (f.eks. campingpladser, midlertidige veje, salgsboder, osv.).

Beskriver campingområdet på en festival, hvor folk kan medbringe telte og campingvogne til at sove i. Nogle gange stiller festivalen telte til rådighed, som er opstillet på forhånd.

Der findes forskellige typer af camping:

• Camping for medarbejdere/crew: Et særligt campingområde for folk, der arbejder på festivalen. Nogle gange er det yderligere opdelt i områder til produktionsmedlemmer, frivillige, sikkerhedsfolk osv.
• Glamping: "Glamourøs camping" – en mere komfortabel form for camping med serviceydelser som f.eks. telte, der er sat op på forhånd, ordentlige madrasser, større telte, elektricitet, mere eksklusiv adgang til toiletter og badefaciliter.

• Grøn camping: Campingpladser, hvor du kun kan overnatte, hvis du lover at overholde visse regler, f.eks. at du sorterer og afleverer dit affald, ikke bruger private dieselgeneratorer, er stille om natten osv.

Det kan betyde to ting:

1. a) mad og drikkevarer, der stilles til rådighed for alle, der deltager i en festival.
2. b) mad og drikkevarer, der kun udleveres til personer, der arbejder på en festival, f.eks. kunstnere, kunstners crew, ansatte og frivillige.

Konstruktioner, som normalt er lavet af metal eller træ, der bruges til at adskille et område fra et andet. Der findes mange forskellige slags hegn til festivaler og andre begivenheder, f.eks. "Mannheimer"- og "Hamburger"-hegn.

Flere oplysninger om hegnstyper (tysk):

https://www.sabelstein.com/de/magazin/ratgeber/absperrgitter-veranstaltungen/

https://www.heras-mobile.co.uk/fencing

Det kan betyde flere ting. Normalt refererer det til en længere begivenhed med et kurateret program. Der er flere faktorer, der definerer en festival:

• Sted: Festivaler er ofte udendørs, men der er også eksempler på indendørs festivaler i arenaer/stadions. De kan finde sted på et centralt sted tæt på naturen ("greenfield-festivaler") eller på flere steder (f.eks. klubber) i en by ("byfestivaler" eller "boutique-festivaler").
• Varighed: De varer ofte to dage eller mere, men der findes også eksempler på endagsfestivaler.
• Antal scener: Festivaler har ofte flere scener, men der er også eksempler på festivaler med kun en enkelt scene.
• Program: Programmet fokuserer ofte på musik, men der er også kunst-, mad-, aktivisme- og andre former for festivaler og kombinationer heraf.
• Antal gæster: Det kan variere meget fra et par hundrede til mere end 100.000.

I musiksammenhæng vil man, når det er under et vist antal bands, besøgende og dage, tale om en "koncert" i stedet for en festival. Hvor mange man skal tælle for, at der er tale om en festival, kan dog ikke generaliseres og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Der er forskellige regler for brandsikring på festivaler. Det gælder både materialer, der anvendes til bygning og udsmykning, og merch, der uddeles til publikum. Brandbeskyttelsen skal overholdes, da festivalen ellers måske ikke bliver godkendt af de lokale myndigheder og dermed ikke kan finde sted. Love og regler varierer fra land til land.

For mere information om Tyskland, se:
https://www.allbuyone.com/de/backstage/eventlexikon/brandschutzklasse-b1-nach-din-4102.html#

• Get in: Det tidspunkt, hvor folk, der ikke er festivalfolk, f.eks. NGO-hold, får lov til at komme ind på festivalpladsen, f.eks. for at sætte deres boder op.
• Opsætning/set up: Den efterfølgende tid til at sætte det hele op. Publikum må ikke opholde sig på festivalpladsen i det tidsrum.

"Det "største" nummer i et show eller ved en begivenhed, som regel er det bedst betalte og det sidste, der optræder." (fra https://concertsavvy.com/music-industry-slang/)

Listen over de kunstnere, der skal spille ved en begivenhed. Kunstnerne kan sorteres alfabetisk, men oftest er de rangeret efter, hvor populære de er.

Afhængigt af begivenhedens program kan lineups også omfatte restauranter, visuelle kunstnere og talere.

Når kunstnerne er listet efter det tidspunkt, de optræder ved begivenheden, bliver lineup’pet til en "tidsplan" eller "spilleplan".

"Når bandet og/eller crew begynder at læsse af og sætte deres udstyr op. / Når bandet og/eller crew begynder at tage deres udstyr ned." (fra https://concertsavvy.com/music-industry-slang/)

Alle genstande, der sælges af kunstneren og/eller venue’et ved en begivenhed, normalt med mærker, navne eller varemærker og nogle gange med tournéens/begivenhedens sted(er) og/eller dato(er). Typiske merch-artikler er tøj, plakater, nøgleringe og cd'er, men det kan være, hvad som helst med bandets/begivenhedens navn på.

På festivaler er der normalt en central bod, hvor der sælges merch - både merch fra festivalen og de optrædende musikere. Merch kan ikke sælges individuelt i andre boder uden først at have aftalt vilkår med festivalarrangørerne.

Et zonesystem bestemmer, hvem der har adgang til hvilke områder på festivalpladsen. Pas findes ofte i form af et lille papirkort, der er pakket ind i et plastiketui og bæres rundt om halsen, eller som armbånd. Armbåndene kan have forskellige farver eller de kan være forsynet med en lille nummereret plastikchip. Numrene bestemmer også, hvilke områder bæreren af festivalpasset har adgang til.

Området mellem scenen og publikumsbarrieren, hvor fotografer har lov til at tage billeder af bands, der optræder, normalt kun under de første par sange. Det er også her, at sikkerhedsvagterne står for at overvåge publikum og håndtere crowdsurfere.

Et fotopas garanterer ikke automatisk adgang til pitten, og det betyder ikke nødvendigvis, at du har lov til at tage billeder fra det offentlige område foran scenen.

Det kan betyde flere ting:

a) alt, hvad der er nødvendigt for at afvikle et show, herunder scene, lyd, lys, bagtæppe, kulisser osv. De kan enten leveres af et venue eller medbringes af et turnerende band.

"Person(er), der er ansvarlig(e) for andres trivsel og sikkerhed. Nogle kunstnere har deres egne ansvarlige for deres personlige sikkerhed, mens de er på turné. De fleste sikkerhedsvagter, der ses på venues, er en del af den lokale ledelse af begivenheder." (fra https://concertsavvy.com/music-industry-slang/)

Social innovation henviser til design og gennemførsel af nye løsninger, der indebærer konceptuelle, proces- og produktmæssige eller organisatoriske ændringer, som i sidste ende har til formål at forbedre velfærd og trivsel for enkeltpersoner og samfund.

"Kontrol af lydudstyret før et show for at sikre, at alle tilslutninger og indgange er korrekte, og at lydniveauet er passende. Sommetider udført af hele bandet eller en del af bandet eller af andre, der har ansvaret for at sætte udstyret op." (fra https://concertsavvy.com/music-industry-slang/) Det sker normalt længe før de almindelige festivalgæster får adgang til pladsen.

Forkortelse for "very important person", der betegner en meget vigtig person. Den præcise betydning kan variere meget fra sted til sted og fra begivenhed til begivenhed. Normalt skal VIP'er ikke betale for deres adgang til en begivenhed, men status som VIP kan nogle gange købes. VIP kan henvise til personer, der har brug for særlig opmærksomhed, som f.eks. kunstnere. Det kan også betyde særlige gæster, som festivalen har inviteret, f.eks. kolleger fra branchen eller prominente personer, som ikke optræder ved begivenheden. Nogle gange er der et ekstra område inden for backstageområderne for VIP'er, som kræver et særligt armbånd for at komme ind.

I nogle tilfælde kan det også betyde fans, der har fortjent særlig adgang, f.eks. deltagere i meet and greet-arrangementer og vindere af radiopræmier.

The Center for Volunteering definerer frivilligt arbejde som:

"en aktivitet eller en række aktiviteter, der organiseres af en nonprofit- eller en samfundsorganisation uden økonomisk betaling for det arbejde, som den frivillige udfører. Den frivillige erfaring kan beskrives som en række læringsmuligheder og personlig eller faglig udvikling for den frivillige, der har til formål at være til gavn for samfundet. Den frivillige, der er involveret i aktiviteterne, kan være en professionel inden for det område, der tilbyder ekspertise og har til formål at støtte enkeltpersoner og påvirke samfundets udvikling, eller kan være involveret i aktiviteter uden forbindelse med deres erhverv, men drevet af personlig motivation og vilje til at hjælpe." (se https://pjp-eu.coe.int/en/web/youth-partnership/glossary)

De er frivillige på (næsten) alle festivaler: Det er folk, der arbejder på en festival uden løn eller for gratis adgang til festivalen.

I nogle lande (f.eks. Tyskland) er det ikke tilladt for kommercielle virksomheder at arbejde med frivillige. De skal som minimum betale mindsteløn til alle ansatte. Men nonprofit-/velgørende organisationer må gerne arbejde med frivillige.

Roskilde Festival er kendt for at involvere 30.000 frivillige hvert år. Læs mere her:
https://www.roskilde-festival.dk/en/sustainability/social-sustainability/

Ungdomsarbejde er et udtryk for aktiviteter med og for unge af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk karakter. Hovedformålet med ungdomsarbejde er at give unge mennesker mulighed for at forme deres egen fremtid.

Ungdomsarbejde omfatter i stigende grad også sport og services for unge mennesker. Ungdomsarbejde hører til området for uddannelse "uden for skolen", som oftest betegnes som uformel læring. De generelle mål med ungdomsarbejde er at integrere og inddrage unge i samfundet. Det kan også have til formål at sikre unges personlige og sociale frigørelse fra afhængighed og misbrug. Ungdomsarbejde hører både under det sociale velfærdssystem og under uddannelsessystemet.

En nyttig ressource er "Essentials" om ungdomspartnerskaber fra Europarådet. Essentials on Youth Work, Youth Policy and Youth Research findes på flere sprog på Europarådets hjemmeside:

https://pjp-eu.coe.int/en/web/youth-partnership/essentials